Varme/kulde-terapi boomer i danske hjem – 2023’s wellness-trend er for alle
Pulserende sundhed
Hvorfor er det egentlig så sundt? Det er der mange grunde til. Når kroppen rammer det kolde vand, trækker kapillærerne sig sammen og vores hjerte slår hurtigere. Vores puls stiger, og man får følelsen af, at man vækker kroppen til live. Den modsatte effekt får man i saunaen, hvor kapillærerne udvider sig, og tillader mere blod at flyde igennem dem. Vores hjerterytme falder, og i modsætning til den opkvikkende kuldefølelse, får varmen dig til at slappe af og beroliger dig. Erfarne vinterbadere kan finde på at gå i vandet og saunaen på skift flere gange. Det skaber en pulserende effekt i kapillærerne, og vækker nervesystemet i endnu højere grad.
Temperaturregulering og det brune fedt
Den populære wellness-form er også blevet gjort til genstand for en masse undersøgelser, der forsøger at finde ud af, hvad der fysiologisk sker med os, når vi dyrker varme/kulde-terapien. Et dansk studie fra Københavns Universitet har vist, at vinterbadere, der følger op med varme saunature faktisk er bedre til at regulere deres kropstemperatur. Deres kroppe er simpelthen mere tilpasse i både varmere temperaturer og i kulde. Studiet viste, at vinterbadernes brune fedt aktiveres, og det er med til at øge kalorieforbrændingen og forebygger fedme og hjertekarsygdomme. Der er mange andre undersøgelser, men prøv det bare! Din krop vil takke dig.
Uendelige wellness-muligheder
I dag er det blevet endnu nemmere at få den fantastiske følelse og de mange sundhedsfordele som kulde/varme-terapien giver. Endda uden at forlade dit hjem, og finde ned til havet. Hos INUA har vi stor erfaring med at skabe wellness-miljøer i privaten, der både er en fryd for velværet og for øjet.
Mulighederne er nærmest uendelige. Du kan prøve det skønne HigherDOSE infrarøde saunatæppe, der er en helt anderledes og effektiv måde at blive varmet igennem på, imens det milde infrarøde lys giver dig en sund og detoxende svedetur. Tag også et kig på vores infrarøde paneler. De er ekstremt effektive og nemme at opsætte. De giver en anden type varme, som er mildere, men har samme svedskabende funktioner.
Vi tilbyder selvfølgelig også udendørsbade, som kan erstatte det kolde gys fra havet til fulde.
Du kan også gå all-in og få din wellness-drøm til at gå i opfyldelse. Hos INUA bygger vi smukke saunaer – både inde og ude, imens vi kan skabe det helt perfekte miljø rundt om – lige som du havde forestillet dig det. Se mere på inuawellness.dk.
Janus Fabricius Nielsen Journalist |