Detox med en sund og velsmagende juicekur

Detox med en sund og velsmagende juicekur

Er du klar til at starte din nye sunde og rensende juicekur? Så er du ikke alene. De velsmagende grøntsags- og frugtjuicer er blevet populære, fordi det er en lækker og sund måde at opnå et højt dagligt indtag af sund mad. Samtidig er det en måde at få stressende og usunde giftstoffer ud af kroppen, og i kombination med regelmæssige saunature, vil du hurtigt mærke en styrkelse af både din krop og dit sind.

Der er flere ting, der er værd at huske på, inden du begynder på din juicekur – og imens du er i gang. 

Herunder har jeg samlet noget fakta om juicekurens fordele, og en række tips til at få mest ud af din juice:

1 .Opbygning og udrensning af giftstoffer

 

Først er det rart for dig at vide, hvad juicen egentlig gør ved din krop, og hvorfor det kan være en god idé at starte på en juicekur. 

Giftstoffer ophober sig i din krop. Det kan være stresshormoner, giftstoffer i kød, pesticider eller noget helt fjerde, der gør, at din krop bliver fyldt med toksiner, som skader dit sind og din krop. 

Juicen med de mange grøntsager og frugter, hjælper med at få udrenset dit system. Det har du måske hørt omtalt som at ’detoxe’, og det er præcis det, juicen hjælper dit system med. 

Når du ikke indtager toksiner, og i stedet fylder den med frugt og grønt, vil kroppen få tid og evnen til at bytte toksinerne ud med vitaminer og mineraler, som den elsker. 

 


2. Hav et klart mål

Inden du går i gang med at juice lækre grøntsager og frugter, er det en god idé at spørge dig selv, hvorfor du gør det. Der er masser af gode grunde, men motivationen skal ikke komme fra mig eller nogen andre – den skal komme fra dig og dit indre. Et godt råd er meditation, der hjælper dig med at finde ud af, hvad der driver dig. Prøv vores rituelle sæt til manifestation under meditation. I den medfølgende notesbog kan du nedfælde de manifestationer, som du vil lave, og på den måde gøre dit mål for dig selv klart. 

 


3. Økologi er vigtigt

Der er mange versioner af en udrensende juicekur. Nogen vælger at udskifte et enkelt måltid og dagen med en juice, imens andre slet ikke indtager andet i månedsvis. Ligegyldigt hvad, så kommer du til at få rigtig meget frugt og grønt, og derfor er det også vigtigt, at det er fri for pesticider og sprøjtemidler af enhver slags. Det er blandt andet det, du forsøger at komme af med. Derfor er det et must at købe økologisk.
Frugt og grønt er langt billigere end alle kødprodukter, så hvis økonomi er en faktor, så kan du se frem til at spare penge på en juicekur – også når du køber økologisk.

 


4. Kombinér med sauna

Hos INUA er vores helt store passion wellness og saunaer. Så vi ved om nogen, at ture i saunaen, og især den infrarøde sauna, kan være med til at detoxe og komme af med de giftstoffer, vi alle sammen har i kroppen. Huden er det største organ, vi har, og når varmen bearbejder huden og sveden pibler frem, vil toksiner blive udskilt. 

Derfor er saunature og juicekure en perfekt kombination, som for alvor sætter turbo på din sundhed. Huden får mulighed for at komme af med alt det, som den ikke skal bruge, og juicekuren fylder den med alt det gode, som får din krop til at strutte af sundhed. 

Det er vigtigt, at du tager regelmæssige saunature, og prøv for eksempel med 30 minutters sessioner flere gange om ugen, imens du på din juicekur.
Husk altid at drikke rigeligt med vand, når du går i sauna. 

 


5. Gør klar – det gør det nemt

Når du laver mad, så skal der forberedes indkøb og bruges tid på at lave maden. Et godt råd er, at planlægge, hvad du skal bruge til juice en uge frem. Så kan du indkøbe præcis de kombinationer af frugt og grønt, som du vil prøve. Det er praktisk, og praktikken er vigtig at have på plads, for at gøre det så let for dig selv at være på kur som muligt. Letheden gør, at du får nemmere ved at hænge på. Så yd på én gang, så du kan nyde hele ugen. 


God appetit!

Janus Fabricius Nielsen
Journalist



×